|

Storfrugtet fennikel

I det kommende læge- og thebed, står der nu en farverig blanding af flerårige og selvsående urter som fennikel, stokrose, katost og morgenfrue..

Hjulkrone har også fundet vej hertil – det var måske ikke helt meningen – men pyt – den blomstrer jo længe, kommer igen år efter år – og brumbasserne elsker det.

Det hele er blot lidt omvendt – egentlig skulle træerne jo danne kronen over skovhaven – men da området gennem mange år har været en ‘tom’ græsmark, må vi pænt vente på at de nyplantede træer får fat og vokser sig store.

I mens må vi bare glæde os over de planter, som kan klare det lidt barske og udsatte klima, vi tilbyder dem her i starten.

Bare vent og se – om 7 år bliver det fantastisk 😉